torsdag den 4. april 2013

Chokoladekage med kaffefrosting og daim

Lækker kage med en god kombination af den lækre smag af chokolade og kaffe samt knas fra daim :-) Opskriften findes her, men jeg skriver den også nedenfor.




Opskrift (10 pers.)
Chokoladekage:
300 g. god mørk chokolade
100 g. farin
3 dl. mælk
200 g. smør
6 æg
300 g. sukker
2 tsk. vaniljesukker
300 g. mel
2 tsk. bagepulver

Smelt chokolade, farin, mælk og smør ved svag varme. Lad det køle af. Pisk æg, vaniljesukker og sukker til en luftig og lys masse. Rør den smeltede chokolademasse sammen med æggesnapsen og tilsæt mel og bagepulver. Bag kagen i en bradepande (34 x 22 cm.) ved 165 grader i 35-40 minutter. Lad kagen afkøle inden den pyntes.

Kaffefrosting:
300 g. flormelis
3 spsk. blødt smør
2 tsk.vaniljesukker
4 spsk. stærk kaffe (jeg lavede en espresso)
1 pk. Daim (dobbelt pakke)

Pisk alle ingredienserne sammen til en jævn masse. Smør kaffefrosting over den afkølede kage og drys med grofthakket daim.

NB: Jeg synes godt chokoladekagen måtte have været lidt mørkere, så til en anden gang ville jeg nok bruge lidt mere chokolade eller tilsætte et par spiseskefulde kakaopulver.